Omklædning
Såfremt der ikke er foretaget booking af værelser på Fodboldcenteret i forbindelse med deres booking af kunstgræsbanen, kan der bookes omklædningsrum ved TST eller på Tilst Skole lige bag ved kunstgræsbanen: skriv en mail med det ønskede til (bemærk at omklædningsrum er tilkøb)
Når man skal klæde om i omklædningsrum på TST, har man op til en halv time før - og en halv time efter - kunstgræstiden, til at få klædt om.
Betingelser for anvendelse/Reglement
1. Anvendelse af arealet
a) Ved arealet forstås inden for hegnet af kunstgræsbanen
b) Mad og drikkevarer må ikke medbringes på arealet
c) Rygning er ikke tilladt på arealet
d) Der må ikke opsættes stole, bænke eller lign. på arealet
e) Der må ikke smides affald, tyggegummi, tape, glas eller lign. på arealet
f) Ved lejemålets ophør skal arealet være ryddet for kegler, bolde m.m. - målene bedes flyttet ud til siden
g) Automatisk lysstyring tænder 8 minutter før og 8 minutter efter den bestilte tid
f) Det er ikke muligt at varme op på anlægget inden den bestilte tid, man må benytte anlægget inden for den bestilte tid
2. Fodboldstøvler
a) Der må kun anvendes fodboldstøvler med gummiknopper
b) Metalknopper må IKKE benyttes
c) Fodboldstøvler skal børstes rene inden kunstgræsbanen betrædes
3. Materiel
a) Målene må ikke slæbes, da arealet herved beskadiges
b) Mål eller andre genstande skal enten køres på hjul eller bæres
4. Overtrædelse
a) Overtræder man ovennævnte regler eller anvender arealet uden tilladelse, vil dette medføre umiddelbar bortvisning samt krav om betaling af leje, erstatning mv.
Bemærk: Hvis banen annulleres/aflyses af lejer, eller udebliver lejeren, refunderes beløbet ikke. Ved uforudsete hændelser forbeholder DBU Jylland sig ret til at aflyse og betale hele beløbet tilbage.
DBU Jylland forbeholder sig ligeledes ret til at aflyse tider på kunstgræsanlægget i tilfælde af DBU Landsholdssamlinger på anlægget.
Manglende lys mv.
Lyset på banen følger bookingkalenderen automatisk. Hvis I oplever manglende lys eller lignende problemer, så kontakt Tilst skolevagt på tlf. 2920 3883 eller Jack Hansen på tlf. 3030 9001.